Elvere er i de flestes øjne smukke, mystiske og skræmmende væsener, der holder til i og omkring skove. Mange myter og historier fortæller om, hvordan elverne med sang, dans og magi kan fortrylle og trælbinde uforsigtige mennesker, der træder ind på deres enemærker. Andre fortæller, at elverne kan tale med dyrene og få skovene til at bevæge sig og endda angribe deres fjender. Elverne er også kendt for at leve et unaturligt langt liv, hvis de ikke endda er udødelige. Hvis man er heldig og falder over en genstand skabt af elverne, vil man kunne fornemme en mystisk aura omkring den, og man vil kunne sælge den for skyhøje summer til samlere.
Af de to kendte klaner af elverfolk er De Høje eller højelverne, som de kaldes, de mest hemmelighedsfulde. De er kendt for udelukkende at leve i og omkring Ithilnúîns skove og være meget fjendtlige overfor indtrængere. Næsten alle højelvere, man har set, har haft sølvhvidt hår, perfekt, lys hud og smukke, skinnende øjne, og har bevæget sig elegant og majestætisk. Det er om nogen højelverne, som har spundet den mystik, der omgærer elverne, og er grunden til, hvorfor elvere er frygtede.
Det andet elverfolk, skovelverne eller skovklanen, er generelt mindre og lettere af bygning og har en smuk, gyldenbrun hud. Deres hår har en tendens til at være langt og kan være både lyst og mørkt i alle mulige farver. Skovelverne er mere åbne overfor fremmede, som de møder på deres vej, end deres høje frænder, men ikke meget, og de forsvarer deres territorier ligeså intenst overfor indtrængere. Mange forbinder skovelverne med De Sydlige Skove, men sandheden er, at disse elvere er en lille grad mere tilbøjelige til at rejse ud i verden end højelverne.